RSS-feed

Hvad er et RSS-feed?

Et RSS-feed en særlig måde at få præsenteret fx nyheder fra forskellige hjemmesider eller blogs. Du abonnerer på disse via din browser eller særlige RSS-readere. Så kan du se når de sider du abonnerer på er blevet opdateret med nyt indhold.


Hvor finder jeg en RSS-reader?

Der findes forskellige typer af RSS-readere:

Almindelige browsere

Internet Explorer 7.x, Firefox og Safari understøtter RSS.
I en browser fungerer et RSS-feed lidt på samme måde som et bogmærke (i Firefox hedder det live bookmarks).


Sådan registrerer du et RSS-feed i Internet Explorer:

  1. RSS-ikonet findes i menubjælken øverst på siden. Klik på det og se feedet eller de feeds, der er på siden.
    Feeds-ikon
    Hvis der ikke er nogen feeds, vil ikonet være gråt og inaktivt.
  2. Hvis der er flere feeds på siden vil du se ikonet ud for hvert enkelt feed.
  3. Herefter skal du klikke på Abonner på dette feed i den dialogboks, der åbnes.
  4. I en ny dialogboks skal du vælge den mappe, dit feed skal gemmes i.

Du kan nu se dit feed ved at åbne favoritcenter øverst til venstre i skærmbilledet ved at klikke på stjernen Favoritcenter stjerne eller ved at bruge genvejen Alt-C.


Sådan registrerer du et RSS-feed i Firefox:

  1. RSS-ikonet findes i slutningen af adresselinjen eller ud for hvert feed, hvis der er flere på siden. RSS-ikon
  2. Klik på RSS-ikonet eller RSS-knappen
  3. Du får nu en dialogboks med information om det RSS-feed, du vil abonnere på. Læg mærke til, at i Firefox kaldes feeds for live bogmærker.
  4. Bekræft at du vil abonnere.

Dit feed kan nu ses i bogmærkelinjen under adresselinjen.

Særlige programmer

Der findes mange forskellige programmer til både Windows, Mac og Linux. Disse kaldes RSS-readere, og der findes mange gratis.
En RSS-reader giver dig mange flere muligheder for strukturering, søgning og kommentering af dine udvalgte RSS-feeds. Det kræver dog at du har lov til at installere programmer på den computer du bruger.

Du kan finde dem ved at søge på nettet.

Når du har downloadet readeren, kan du abonnere på nyheder og artikler, som kaldes RSS-feeds. Du skal åbne readeren for at se de nye artikler/nyheder.

Sådan registrerer du et bibliotek.dk RSS-feed i din RSS-reader:

  1. Højre-klik på linket Abonnér på søgningen med rss-feed som ses oven for søgeresultatet.
  2. Vælg Kopier genvej.
  3. Sæt det ind i din RSS-reader (brug den metode som RSS-readeren angiver).
Særlige websteder

Særlige websteder med RSS-reader består af et område på en webserver hvor du kan få lov til at gemme de RSS-feeds som du ønsker at abonnere på. Et eksempel er Google Reader. Adgangen er beskyttet af et brugernavn og password. Du kan logge ind på din webkonto fra en hvilken som helst pc med > internetforbindelse.

Sådan registrerer du et bibliotek.dk RSS-feed på et særligt websted:

  1. Højre-klik på linket Abonnér på søgningen med rss-feed som ses oven over søgeresultatet.
  2. Kopier linket.
  3. Sæt det ind i din RSS-reader (fx Google Reader).

Hvad er bibliotek.dk Nyhedsliste RSS-feed?

bibliotek.dk Nyhedsliste RSS-feed giver dig de nyeste poster i en søgning. Ved de fleste af de søgninger som du laver i bibliotek.dk, vil du få mulighed for at få din søgning som RSS-feed.


Hvordan ser bibliotek.dk's Nyhedsliste-feeds ud når man henter dem?

Du får de 20 nyeste poster fra din søgning i bibliotek.dk. Vil du have en større mængde poster, skal du søge i bibliotek.dk og evt. maile dem til dig selv via Kurven.
Posterne ser ikke ud nøjagtig som du ser dem i bibliotek.dk.
I bibliotek.dk vil de ofte være "klynget sammen" fx mange udgaver i én visning, mens de poster du får som feeds kommer én udgave ad gangen.

Færdiglavede nyhedsfeeds

Du kan få lister over nye bøger, cd'er mm ved at abonnere på vores færdiglavede feeds.
Se listen over feeds her



Luk

Klik her for at åbne en hjælpeside, der fortæller, hvordan synshæmmede bedst muligt benytter bibliotek.dk
Luk vinduet