Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Omstrejferen


Beskrivelse


Fortælling om en 15-årig dreng på en afsidesliggende kvægfarm i Amerika.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen

d. 19. dec. 2018

En hård og pessimistisk bog om ensomhed og umenneskelighed. Stedet er en afsides kvægfarm i Arizona, 1923. Omstrejferen er ranchejerens store dreng, overladt til sig selv efter moderens død. Faderen er streng og ukærlig, drengen isoleret, ene om sin drøm: at blive historielærer. Ved en ulykke kommer han i en katastrofal situation, hvor hjælp fra andre synes hans eneste redning. Den nægtes ham i et sådant omfang, at det virker uhyrligt og knugende. Bogen er fortalt i indirekte jeg-form, efterhånden udredes drengens baggrund og længsler, hans dybe ensomhed. Problemstillingen minder om Mali og drengen, men livssynet er overvejende sort. Bogen fængsler hele vejen, den er spændende, men uheld og ondskab er næsten for koncentreret. Vil kunne læses fra 12-årsalderen, men er egnet for ungdomshylden.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Inge Friis-Hansen

d. 19. dec. 2018

En femtenårig farversøn i Arizona rider sin daglige dont og drømmer om de gode gamle dage, hvor det vilde Vesten krævede, at mænd var mænd. En tornado overrumpler ham og brækker begge hans ben. Mens han hjælpeløst venter på undsætning hjemmefra, oplever han både kvægtyve og en gal guldgraver, en puma og gribbene. Endelig forstår han, at han må handle. En fin lille fortælling for de ældste i børnebibliotekerne og for ungdomshylden.



Informationer og udgaver