Bøger / faglitteratur til børn

De så det ske under besættelsen. "Bevar ro og orden"


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Karen Margrethe Kanding

d. 5. apr. 2019

Den udmærkede serie "De så det ske" fortsætter med to bind om Danmark under den tyske besættelse 1940-45 Bevar ro og orden og Gå til modstand. Redaktøren Lars Lindeberg har denne gang allieret sig med en journalistkollega, Per Eilstrup, og resultatet af deres samarbejde er blevet meget vellykket. De to bind skildrer henholdsvis hvad der skete i det officielle Danmark under besættelsen, og den modstandskamp som udviklede sig under den officielle overflade. Udvalgt af et stort kildemateriale bringes kommenterede citater fra officielle dokumenter, bøger, aviser, breve o. m. a., og dette suppleret af et stort og fremragende billedmateriale giver et virkelig dækkende indtryk af, hvad der foregik i såvel det legale som det illegale Danmark. Kronologien i fremstillingen forhindrer, at de korte afsnit gør indtrykket for flimrende; tværtimod er det netop de korte afsnit, der gør værket velegnet osse for de yngre lånere i bibliotekerne.



Informationer og udgaver