Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Peters jul : vers for børn


Beskrivelse


Klassisk dansk billedbog på vers om julen i en dansk familie i slutningen af 1800-tallet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2002

af

af

Tove Delica

d. 15. okt. 2002

For 60 år siden blev Peters Jul ny-illustreret af Herluf Jensenius. Den er for mange "den rigtige" udgave, rund, varm og hyggelig. 1. udgaven fra 1870 med Pietro Krohns tegninger lever også stadig fint og formidler med forbavsende styrke den gammeldags borgerlige julestemning fra midten af 1800-tallet. 1914 illustrerede Erik Henningsen meget anderledes og mindre julet de klassiske vers. Så det er i høj grad tegningerne, der formidler indhold og stemning i historien, der næsten ikke har forandret sig. Nu har Mads Stage så vovet at illustrere skildringen af juleforberedelser, selve julen og tiden efter i et velhavende borgerhjem, og man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke er sket før. Jeg synes, det er lykkedes flot både at forny og fastholde det nostalgiske og undgå det sødladne. Mads Stages akvareller er lyse, lette, næsten skitseagtige, - genkendelige og samtidig meget personlige, og teksten står klart og smukt på siden. Jeg tror, bogen fint vil kunne stå ved siden af de gamle udgaver, og den er dømt til at blive en klassiker fra starten.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2002

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 15. okt. 2002

Det virker straks som en smuk og rigtig nyskabelse af klassikeren Peters jul. (1889 udkom første farveillustrerede udg. med Pietro Krohns tegninger). Her er rigtig jul i et nyt samspil mellem tekst og illustration. I denne udgave er der gjort meget ud af bogens layout. Først og fremmest er der flere sider og en betydeligt større typografi, hvilket giver luft og forlænger læse- og billedoplevelsen. En sammenligning med udgaven fra 1981 viser kun ganske få afvigelser rent tekstmæssigt. Imidlertid er der tydelige eksempler på to tidsaldres forskellige tekniske og typografiske kunnen. Mads Stages nye, bløde akvareller skaber en lettere og lysere stemning. Der er stor glæde og varme i illustrationerne. I kraft af en uskarphed i favelægning og undladelse af samme visse steder gør, at der stadig er plads til læserens fantasi. En oplagt juleoplæsningsbog både for børn og voksne - ikke som erstatning for den gamle, men som en ny og spændende mulighed Fuld af sødme - men ikke for sød!.


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Bo Knudsen

2006

"Rør blot ikke ved min gamle jul", kunne man sige med en samtidig digters ord. For mere jul og tradition end dette får man næppe. Og så med en cd, hvor Johannes Møllehave har indlæst versene. I 1866 kom bogen allerførste gang. I 1889 kom udgaven med den retskrivning og de farvelagte illustrationer, som vi alle kender, og som også pryder udgaven her. Sammenlignet med 7. udgave, 4. oplag fra 1971 fremstår den nye dog flottere, med en mere klar farvelægning, både på forsiden og bogen igennem samt med et større format, der giver bredere margener og mere luft på siderne. Johannes Møllehave har fornemmelse for vers. Her læser han med et engagement, der understøtter fornemmelsen af, at det jo er en begejstret Peter, der er fortælleren i bogen. Peter har også en plads i børns jul i vore dage. Ældre udgaver er stadig udmærkede, også udgaver med andre illustratorer, men bogen her er flot.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 49 (2002)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 119, nr. 49 (2002)