Djævletræet

Ks nyeste bog minder noget om hans Trin (71.37.31), oversat 1971, men selv om også Djævletræet hovedsagelig består af korte afsnit fra forskellige lande og tidspunkter, så er der dog her tale om en lidt mere traditionel roman. Hovedpersonen, hvis fortid og nutid præsenteres i de korte afsnit sammen med en del monologer rettet til ham, er en arving til et af USA's ti største firmaer, som i øvrigt ikke interesserer ham. Han har turet rundt i verden som en slags luksushippie og har mange erfaringer med sex, død og vold. der jo er Ks specialer. Han har et ambivalent og frustreret forhold til pigen Karen, der synes at være nogenlunde lige så neurotisk og følelsesforvirret som han selv, men derudover synes han ikke at have nogen kontakt med andre mennesker, selv om han dyrker gruppeterapeutisk drama. I et af bogens sidste afsnit begår han et elegant dobbeltmord på koncernens anden storaktionær og hans kone, uden at det forekommer mere motiveret eller at have flere konsekvenser endhans øvrige handlinger. På mig virker bogen kold, kynisk, neurotisk og uvedkommende, men den hører jo hjemme i Ks af nogle højt vurderede forfatterskab og vil være en rimelig anskaffelse de steder, hvor den langt stærkere og mere makabre Trin har fundet lånere.

Læs hele vurderingen