Løgn over løgn

Henrik Stangerup hører til den ikke usædvanlige type af romanforfattere, der skriver den samme historie hver gang. Slangen i brystet handlede om en 40-årig journalist, der gik til grunde i selvforagt og livslede, i Løgn over løgn er det en 45-årig filminstruktør, som det går på samme måde. Skildringen af filminstruktøren, der efter 5 år som biografdirektør i provinsen, pludselig får chancen for et come-back der mislykkes, er en præcis og logisk studie i forfald og undergang. Det er måske lidt langtrukkent, men redeligt og sikkert. Stangerups kup denne gang er, at han meget dristigt kæder historien sammen med sin egen private. Efter hvert kapitel følger et afsnit, hvor forfatteren selv meget ærligt analyserer sin egen situation, den bog han er i gang med at skrive og hans forhold til den tilværelse han tilfældigvis befinder sig i. Dermed får Løgn over løgn dels en aktualitetsværdi, som nok skal gøre den efterspurgt, og dels en dimension mere, som øger dens læseværdi.

Læs hele vurderingen