En roman i tolv kapitler med hver sit motiv, formet som en fortløbende erindring i en kvindes sind. Smukt, vemodigt, med megen poesi fortæller hun om sig selv og en lille gruppe mennesker i Danmark før, under og efter besættelsen, men undertiden præget af den manér, der altid har hindret Sarvig i at vise, hvor stor en digter, han egentlig er. Den mærkelige titel, der hentyder til hovedpersonens egen situation, er hentet fra den middelalderlige teologi og betyder opholdsstedet for de afdøde, der uden egen skyld er forhindret i at komme i himmelen. Da bogen har været oplæst i radioen, vil det være nødvendigt at anskaffe den også i de mindre biblioteker, hvor den ellers ikke ville få de store udlån.