Dette er en pragtfuld bog at genlæse, og den kan stærkt anbefales lånerne, og ikke mindst læsekredsene. Den udkom første gang i 1899. Dette er et genoptryk af 2. udgaven i serien Gyldendals tranebøger fra 1966, men teksten er uændret i forhold til originaludgaven. Sproget og humoren er helt i top, og handlingen er stadig forståelig uden forklarende noter. Romanen portrætterer borgerskabet i Gammelkøbing med Ædedolkenes Klub, modsætningerne overlærer Clausen og toldkontrollør Knagsted, den tunghøre og rosenstjælende frk. Rejersen, den syge konsul Mørch og selvfølgelig Emanuel Thomsen, kaldet Thummelumsen og hans familie. Humoren er især knyttet til sproget og de mange nye ord og ordsammensætninger, som forfatteren har fundet på, tror jeg vil more alle læsere. Til gengæld er en del skrevet i dialekt, og det kan virke blokerende for nogen, måske især de unge. Romanens tema om livsværdi er ellers eviggyldigt. Denne udgave har et cafébillede af Wilhelm Grause fra 1898 som forside, som fint signalererer tiden.