Kampmann, der debuterede 1962 med den dygtige novellesamling Mellem venner, holder sig i denne roman til samme milieu: københavnsk forstadsbourgeosie, der skildres med samme kyndige og kølige kynisme. Han synes endnu ikke helt at have hold på romanformen, det kniber med helheden, der er løse ender, han er bedst i enkeltepisoderne, men alligevel fængsles man af denne på en gang vidende, illusionsløse og ungdommeligt følsomme og harmfulde skildring af to vidt forskellige unge brødres forhold til hinanden og til den ældre generation. Vil sikkert også interessere unge.