Molloy handler om mennesket, der næsten er gået i opløsning, mennesket, der næsten ikke kan bevæge sig mere. I Malone dør fortsætter opløsningen, og nu er mennesket lænket til sin seng. I Den unævnelige er opløsningen fuldbyrdet, alle udenomsværker er væk, kun stemmen er tilbage. Det er en lang monolog om fortiden. Han vil frigøre sig fra disse Murphyer og Maloner, men orker det ikke, indfører tillige nye personer, Mahood (menneskeheden?) og Worm. Det er uden tvivl Becketts sværeste bog, og de to tidligere bind i serien må bestemme eksemplarantallet.