Alfons Åberg er en lille rundhovedet dreng på fire år, og Alfons' far er en lille rundhovedet mand med tøfler og pibe. Vi hører kun om de to i historien. Bagsideteksten siger, at bogen handlerom en enlig far, men det fremgår ikke af bogen selv. Den fraværende mor kunne for den sags skyld være til et møde eller på arbejde. Alfons' far er meget rar, næsten for rar. Han læser historier,henter saftevand, siger bare Nåda og tørrer op, da Alfons (med vilje?) spilder det, han henter potte o.s.v. o.s.v., men til sidst er han så træt, at han falder i søvn på gulvtæppet. Så listerAlfons ind og lægger et tæppe over ham; nu kan det jo ikke nytte noget at kalde mere, så han kan lige så godt lægge sig til at sove selv. Sove-situationen er meget brugt som billedbogs-emne, ogdenne kunne vises frem som den diametrale modsætning af Godnat Amalie. Her er ingen smæk og skældud, men en uendelig rarhed, og man får næsten ondt af den stakkels far. Både tekst og billeder erfulde af humor og varme, ogbogen kan læses op fra 3 år. Selvlæsning fra 1.-2. klasse.