I tidligere Station 87-bøger har vi fulgt kriminalassistent Klings bekendtskab med fotomodellen Augusta Biair. I denne bog bliver de gift. Augusta bortføres fra bryllupssuiten og først trorKling det er en grov spøg, men det viser sig at være alvor. Hele Station 87 tager del i efterforskningen i den unormale kidnapningssag: Kling hører ikke en lyd fra kidnapperen, ingen krav omløsepenge fremsættes. Det bliver den ulækre og anmassende kriminalbetjent Ollie, der kommer med det tip, der i 11. time fører dem til Augusta. Bogen er som alle McBains blandt de bedstepolitiromaner. Den veksler mellem klip fra Augustas »fængsel« og den hektiske eftersøgning, med kollegernes nervøse utålmodighed over hvert vildspor. Bogen er i Lademanns lille serie med sit godelæsevenlige tryk.