Ian McEwan, der tidligere har udgivet to bemærkelsesværdige novellesamlinger, viser sig her som en lige så fremragende romanforfatter. Romanen handler om fire søskende i alderen 6-17 år, derpludselig bliver forældreløse. Først dør faderen, kort tid efter moderen, og af frygt for at blive fjernet fra hjemmet beslutter de at begrave hende i kælderen i en kiste, som de selv støber icement. Historien fortælles af den 15-årige Jack i en rolig, slentrende rytme. De fire børn lever udadtil videre, som om alt er normalt, de går i skole, som de plejer, men påvirkes selvfølgeligpsykisk på forskellig måde. I sommervarmen sker der det, at kisten revner, og hele huset gennem trænges af en kvalmende, sødlig lugt. Den 17-årige piges ven begynder at fatte mistanke om, at der ernoget galt. Selvfølgelig ved man, hvordan det ender, men man sluger alligevel hver side. Alt er konsekvent fastholdt ud fra Jacks synsvinkel, det bizarre og drømmeagtige glider ganske naturligtsammen med det logiske ogrealistiske aspekt med et væld af detaljer.