Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Man siger så meget


Beskrivelse


Tegneserieepisoder i sort/hvid og farver.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Anders Hjorth Jørgensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Modsat Rune T. Kidde er halvdelen af dette tegneseriealbum farvelagt. Farveafsnittet er nærmest en billedbog, hvor Kidde i få streger og akvarel udleverer sine følelser og tanker, så det bådegør ondt og varmer langt ind i sjælen. Resten af albummet følger denne linie op i pænt ordnede striber på 2-4 billeder. - Albummet er en blanding af lommefilosofi, dybsindigheder og strøtanker omdet, at bevæge sig i et kompliceret, moderne samfund. Selvom striberne i første række er af privat karakter, er Kiddes situation ikke speciel. Han giver blot udtryk for det, som andre også føler,men ikke rigtigt kan forme i ord eller billeder. - Selvom Kiddes figurer blot er ubevægelige klatter på et stykke papir ledsaget af megen eller lidt tekst, er de fulde af stemninger og følelser. Påsamme måde som en afdæmpet pantomimefigur, som underspiller sin rolle. De er simpelthen mere menneskelige end en hvilken som helst realistisk tegnet figur. - »Man siger så meget« er en pæredanskhumortegneserie omden ligeså pæredanske mentalitet. Forhåbentlig giver de danske folkebibliotekers ungdomsafdelinger så mange lånere som muligt mulighed for at stifte bekendtskab med den!.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

De første 24 sider i dette hæfte er i farver, resten i sort/hvid. Udgiveren opyser, at hæftet er blevet til »under en ugelang depression, hvor R.K. havde isoleret sig helt fra omverdenen«.Derfor er helsidestegninger og strips reflektioner over menneskenes træskhed og tilværelsens genvordigheder. Hæftet ville ikke have interesse for offentligheden, hvis det blot var psykoterapeutiskeudladninger, men især de farvelagte tegninger rummer atmosfære, følsomhed, humor og selvironi. De er eksempler på nogle af de særlige muligheder for kunstnerisk udfoldelse, som tegneseriemediettilbyder sine udøvere. De efterfølgende strips med de selvransagende, små figurer appellerer til den filosofiske læser, men kalder lejlighedsvis også på en befriende latter. Det er et originalthæfte, som måske i enkelte tilfælde burde have været underkastet en lidt mere stram redaktionel udvælgelse. Fortrinsvis for voksne læsere. Vil formentlig også være relevant for modne læsere ifolkeskolens ældste klasser.


Kulørte sider

årg 6, nr 37

af

af

Anders Hjorth Jørgensen

årg 6, nr 37


B. T.

d. 15. aug. 1980

af

af

Holger Ruppert

d. 15. aug. 1980