Rogalla, en masurisk tæppevæver, får fra en onkel en stor samling genstande fra familiens hjemstavn og forvandler dem til et veritabelt hjemstavnsmuseum, hvis indhold det lykkes ham underflugten til Slesvig at redde med - samt at re-etablere. For sidenhen at afbrænde! Forhistorien starter ved Rogallas sygeseng og fortælles til Martin Witt (og læseren, der ikke kan lade være med atlæse de næsten 500 sider), der lytter til diverse hændelser i det Masurien, der i 1914 - og sikkert før - leverede lig til alle det andet og tredie riges annektioner, besættelser og krige og somligesom stedet her havde og har sit minde fra den tysk-franske krig (men dog intet fra 1864). Bogen er L.s hidtil bedste forsøg på at sige noget om det identificeringsproblem, der tilsyneladende eret alment tysk problem. Først Tysktime, så Et forbillede søges og nu »Hjemstavnsmuseet« = Forhistorien, 3 bøger, der kan betragtes som en trilogi, men som hver for sig kan læses som gedigne forsøgpå at klare (og opklareog belyse) den identificeringsproblematik, der tilsyneladende rider alle EF-individer som en mare. Næsten bortset fra titlens oversættelse: en perfekt fordanskning vedVibeke Brix. Hidtil bedste opus fra S.L. Alle gode gange 3: den 4. skal det ske! Han er med dette værk på vej til Nobelpris.