Den norske retssag mod den spionagesigtede AT vakte opsigt langt ud over Norges grænser, i Norge havde sensationspressen gyldne tider, og T var af mange dømt på forhånd, skønt beviserne fraflere sider hævdedes at være tynde. I denne bog fortæller T sin version af historien frem til retssagens begyndelse. Undtaget de sidste kap., som er skrevet i foråret 1985, er bogen skrevet over enfem ugers periode i slutningen af 1984. Trods Treholts skrivetalent bærer bogen i høj grad præg af dette, samt det store psykiske pres han var underlagt. Han indrømmer at have begået tjenstligeforseelser, men i kraft af sin placering i det norske diplomati kan hans handlinger siges at være temmelig blåøjede, og dette indtryk fjerner bogen ikke tværtimod. Personlige overvejelser, kriserog forskellige forklaringer på sagsforløb virker uigennemskuelige og lidet overbevisende. Man kommer ikke tæt på T og efterlades i tvivl om hans troværdighed. I modsætning til Storækre: God tur tilParis (T's hustru) hardenne ikke almen værdi og er ingen oplagt anskaffelse.