Bøger / skønlitteratur / roman

Puslespil


Beskrivelse


Kriminalroman, hvor politifolkene fra Station 87 i New York opklarer et dobbeltmord.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Beth Høst

d. 18. dec. 2018

En stump af et fotografi i form som en puslespilsbrik findes fastknuget i hånden på det ene af de to ofre i et dobbeltmord (de slog hinanden ihjel!). Det bliver starten på en jagt efter deresterende brikker, som tilsammen skulle vise gemmestedet for byttet fra et stort hold-up. Jægerne er de kendte fra Station 87, bl.a. Carella, Meyer og Arthur Brown, som har en ikke ubetydeligplads i handlingens mønster. Brown er nemlig brun, hverken "sort" eller "nigger", sociale forskelle og uretfærdigheder, som f.eks. anvendelsen af de to sidstnævnte gloser er symbol på, berøres oftei "Station-87"-historierne, ikke særlig raffineret, men med en ærlig indlevelse. Eftersøgningen af puslespilsbrikkerne fører også til en liste med navnene på de forskellige indehavere af brikkerne,flertallet af disse personer lider én for én en voldsom død; men den ærgerrige skurk trænges naturligvis op i en krog til sidst, og det sker ved en ganske ironisk anvendelse af "den sociale arv".McBain's bøger omStation-87 og dens mandskab hører nok til krimihyldens grundbestand, det er solide, klassiske storby-krimier med hæderlige figurer, et fint skildret miljø og som sagt et strejf afægte social indignation. Bogen her kom sidst i 1970 og er jo nok ved at være slidt op, så den kan roligt købes igen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Anne Christoffersen

d. 19. dec. 2018

McBain er pseudonymet, som Evan Hunter (Himlen bag de knuste ruder o.s.v.) anvender, når han skriver sine årlige romaner om detektiverne fra Station 87 i New York. Det »rigtige« forfatterskab er, i hvert fald i de første bøger, præget af en ærlig social indignation, og for sine kriminalromaner roses McBain som regel for sin realisme og sammenlignes (mere eller mindre) med Simenon og Marric som politi-romanforfatter. Undertegnede finder dog efter at have læst 8-10 titler af ham, at »realismen« som oftest er en pseudorealisme, at stilen efterhånden virker manieret og uægte, og at de fast optrædende detektiver altfor ofte er clicheer, typer. Voldssamfundet skildres med formel afstandstagen, men tit fore-komer brutaliteten beskrevet for effektens skyld. - Titlens puslespil er 8 stykker af et fotografi, som samlet viser stedet, hvor udbyttet af et stort røveri er begravet. Politiet og bogens morder forsøger om kap at opspore de personer, mere eller mindre impliceret i røveriet, somhver har et stykke af fotografiet, og læseren hales under jagten gennem de sædvanlige miljøer og møder de sædvanlige personer: mafiamedlemmer, prostituerede etc. Bogen kan af bibliotekerne behandles som Mord på skærmen.