En stump af et fotografi i form som en puslespilsbrik findes fastknuget i hånden på det ene af de to ofre i et dobbeltmord (de slog hinanden ihjel!). Det bliver starten på en jagt efter deresterende brikker, som tilsammen skulle vise gemmestedet for byttet fra et stort hold-up. Jægerne er de kendte fra Station 87, bl.a. Carella, Meyer og Arthur Brown, som har en ikke ubetydeligplads i handlingens mønster. Brown er nemlig brun, hverken "sort" eller "nigger", sociale forskelle og uretfærdigheder, som f.eks. anvendelsen af de to sidstnævnte gloser er symbol på, berøres oftei "Station-87"-historierne, ikke særlig raffineret, men med en ærlig indlevelse. Eftersøgningen af puslespilsbrikkerne fører også til en liste med navnene på de forskellige indehavere af brikkerne,flertallet af disse personer lider én for én en voldsom død; men den ærgerrige skurk trænges naturligvis op i en krog til sidst, og det sker ved en ganske ironisk anvendelse af "den sociale arv".McBain's bøger omStation-87 og dens mandskab hører nok til krimihyldens grundbestand, det er solide, klassiske storby-krimier med hæderlige figurer, et fint skildret miljø og som sagt et strejf afægte social indignation. Bogen her kom sidst i 1970 og er jo nok ved at være slidt op, så den kan roligt købes igen.