Bøger / skønlitteratur til børn / fantastiske fortællinger

Prins Caspian


Beskrivelse


Det er onde tider i Narnia. Så Peter, Susan, Lucy og Edmund tilkaldes for at hjælpe unge prins Caspian i opgøret med hans grusomme onkel, kong Miraz.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. juni 2008

Filmen har premiere i juli måned. Billedbogsudgaven kan bruges til at formidle filmens rammehistorie, og også den oprindelige roman, hvorfra den så nogenlunde får hovedhandlingen med. Børn fra 6 år kan være med, og børn fra 8-9 år kan læse den selv, og det vil der nok være interesse for.

Der er gode skarpe og velbeskårne billeder nøgternt set, men jeg synes ikke historien fungerer ligeså godt som i romanen, men hovedhandlingen er der. Teksten er ikke svær at læse, den er kortfattet, refererende og hurtigt fremadskridende. Satsen er stor og tydelig. Romanen genudkommer samtidig med denne filmudgave i 3. udgave i paperback og hardback, hvor der er ny forside med billede fra filmen og indsat 8 sider med filmbilleder i bogen. Omslag og bagsidetekst i billedudgaven fungerer og dækker.

Dette hæfte ligner Kate Egan Løven, heksen og garderobeskabet, 2005, og er i samme stil, layout og opbygning. I forhold til romanen mangler her stemningen og de mange lag i historien, bl.a Aslans opdukken, selvom kun Lucy kan se ham, er svær at "få med" i denne udgave. I forhold til at fungere på egne præmisser, er denne billedudgave lidt presset, og hænger kun lige og knapt sammen.

Billedbogsudgaven kan bruges af børn i målgruppen, der ikke kan læse romanudgaven, de får hovedhistorien, men ikke mere. Den vil sikkert også fungere fint som filmsouvenir for børn og voksne, der har set filmen.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2005

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 7. okt. 2005

Narnia-serien udgives her som hardbacks i 3. udgave, og udkommer nu hvor Walt Disney bringer en spillefilmsudgave af Løven, heksen og garderobeskabet i biograferne. Jeg synes stadig, det er en væsentlig og god fantasy historie for børn fra 11 år, til oplæsning fra 7 år. Den handler om kampen mellem det gode og det onde, hvor hovedpersones egne svagheder og styrker konstant bringes i spil. I det første bind Troldmandens nevø skabes landet Narnia og heksen Jadis, kronologisk kommer bogen før Løven, heksen og garderobeskabet, som oprindeligt blev skrevet først, og hvor vi møder Peter, Susan, Edmund og Lucy der finder døren til Narnia i skabet. I de efterfølgende bind hersker børnene i Narnia i Hesten og drengen, og vender tilbage til Narnia i Prins Caspian da onde telmarinere har erobret landet. I de tre sidste bind kommer børnenes fætter, Eustace, ind i historien, hvis tidslinje løber fra 1900 til 1949 i vores tid, men over 2.555 år i dramatisk Narnia tid. Teksten og billederne i de syv bind er identisk med 2. udgaven (1996). Forsiderne er nye. Løven Aslan går vandmærkeagtigt igen på alle forsider, og ellers er forsiderne collageagtige sammensmeltninger med passende fantasy elementer præget af mættede mørkegrønne, blå, røde og gule farver, en til hvert bind. Forsider og fine individuelle 11-12 liniers bagsidetekster er dækkende for indhold.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner (børn)

d. 18. dec. 2018

I Narnia-seriens 4. bind (af i alt 8), der ikke tidligere har været oversat, møder vi atter børnene Peter, Susan, Lucy og Edmund, der i Løven, heksen og garderobeskabet regerede i Narnia.Børnene trækkes tilbage til Narnia flere hundrede år efter, at de regerede der, fordi den unge prins Caspian finder Lucys fortryllede horn og blæser et nødssignal i det. Børnene i forening meddværge, talende træer og de gammelnarnianske dyr hjælper nu Caspian med at styrte den onde hersker Miraz. Løven Aslan dukker selvfølgelig op midt i de værste trængsler og prins Caspian bliverindsat, hvor han med rette hører til, som regent over Narnia. Et dejligt og spændende eventyr, der i lighed med seriens øvrige bind fremtræder i en god oversættelse og med pæne typer, men med velsmå og gnidrede gengivelser af de originale ill. Anbefales i samme ex.tal som seriens øvrige bind, til oplæsning fra 9-10 år, selvlæsning fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Vi er nået til bd. 4 i Narnia-serien, og Peter, Susan, Edmund og Lucy er på vej til skole efter sommerferien. Deres ophold i Narnia (bd. 2) strakte sig over mange år efter Narnia-tid, menvarede kun et kort øjeblik efter vores tidsopfattelse. Mens de nu sidder på en bænk, kaldes der på dem fra Narnia, for landet har brug for deres hjælp til at genskabe de gode tider, så detsmangfoldighed af mærkelige væsener atter kan leve i fred og udfolde sig. Kampen mellem disse og den onde overmagt er bogens hovedhandling. Børnene spiller heri en væsentlig rolle, men for at vindemå de have hjælp af løven Aslan, der også her optræder som et guddommeligt symbol. Bogen er spændende og velskrevet som de øvrige bind. Sprogtonen den samme fortrolige vekslen mellem eventyr- oguhyggestemning, hverdagslige bemærkninger og livsklogskab. Den er forholdsvis nem at læse og kan sagtens klares fra 5. kl. Evt. oplæsning fra 4. kl. - Den kan uafhængig af de andre bøger indkøbestil udlånet, men Narnia-seriener som helhed en god, litterær investering.


Kristeligt dagblad

d. 27. juli 1983

af

af

Lars Tjalve

d. 27. juli 1983


Jyllands-posten

d. 14. mar. 1983

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 14. mar. 1983