Husets Forlag og den fra Sorbonne nyudnævnte doktor Per Aage Brandt har sendt tre bøger på markedet i forbindelse med fremstødet for fransk kunst og kultur: syv aktuelle poeter præsenteres ien antologi og to af ny fransk lyriks hovedkræfter, nemlig Claude Royet-Journoud og Anne-Marie Albiach, præsenteres med hele bøger. Albiachs digtsamling fra 1984, som når det kommer til stykketmåske hverken er poesi eller prosa, men en slags uafbrudt strømmende skrift for skiftende stemmer - stemmer der kommer fra den skrivendes krop eller måske out of nowhere - vil nok forvirre defleste læsere, men lærer man dens helt specielle rytme at kende, en rytme som hænger sammen med dens mange blanke mellemrum, åbnes der for en fiktiv, kropsnær verden. Albiachs slægtsskab medMallermé er tydelig, men oven i alt dette presser en voldsom skønhed og et svimlende, natligt begær sig på. En sær bog fra kælderrummene. Kun modige læsere vil sætte sig med den.