Forfatteren, der i 1977 emigrerede til Danmark, udgav i 1980 sine »Sovjeterindringer« på russisk, og de er nu godt oversat til dansk. Weils hovedvægt ligger på de næsten 20 år, han hartilbragt i lejre, fængsler og i forvisning, men også barndommens og ungdommens udvikling fra Stalindyrkelse til stadig voksende skepsis overfor specielt USSRs økonomi og interne forvaltningbeskrives. Som andre østeuropæiske intellektuelle »dissidenter« er Weils udgangspunkt teorien, specielt tesen om statskapitalisme, men i modsætning til mange andre får det ikke indflydelse pålæsbarheden. Weil koncentrerer sin fremstilling om en beskrivelse af de faktiske forhold, hvilket gør læsningen både let og levende. Enkelte punkter kræver dog en vis forkundskab eller et bedrenoteapperat. Bogen slutter med et par sider om mødet med Danmark og desværre meget kortfattede udsagn om kulturkløften og dansk mentalitet. Omslagsbilledet er væsentligt mere farvet oghandlingsmættet end disse ret nøgterne erindringer.Anvendelse som fx Jelena Bonners: Alene.