TN's Lavinen fra 79 genudsendes med megen ret, det er en af hans bedste. Historien om den unge, venlige, lidt vege fyr, der blev sendt på institution som 7-årig, da moren ikke gad ha ham,senere økonomisk udnyttet af hende, for til sidst at ende i ågerkarle- og gorillakløer, kunne man frygte var »typisk 70'er': med mere forståelse for kriminelle end for politiet. Men det er ikketilfældet; sympatien er lige stor for politiholdet omkring krim.ass. Ancher, som for den unge, der som ad en lavine rutscher ned ad skråplanet og blir en dreven, omend modvillig, lejemorder. Densstørste spænding er på det indre plan, skildringen af et menneskes forfald. Med TN's egen fortid som politimand har romanen det yderligere uhyggelige aspekt, at den sandsynliggør såvellejemorderes, som deres arbejdsgiveres operationsmuligheder i Danmark. Det er på samme tid en thriller og en udviklingsroman, et indigneret stykke samtidshistorie, hæslig, tankevækkende ogvedkommende.