Midaqgyden

Naguib Mahfouz var, da han fik tildelt Nobelprisen, et ukendt navn her i landet. Han blev dengang grundigt omtalt i pressen og der blev skrevet om hans rolle som en af skaberne af en romantradition inden for den arabiske litteratur og som en meget læst og agtet forfatter i sit hjemland. Denne, hans første roman på dansk, er fra 1947 og foregår i et lidt luvslidt kvarter i Kairo under krigen. Det er en socialrealistisk roman om beboerne i Midaqgyden. Hver på deres måde kæmper de for at skabe sig en bedre tilværelse, men med sørgelig dårligt resultat. Det er både folk fra middelklassen og samfundets udstødte, vi møder. Persontegningen er ikke særlig nuanceret, personerne er indehaver af forskellige roller og skaber tilsammen miljøet. Der er her tale om en Nobelpristager der trods det fremmedartede, er let at læse og ikke specielt henvender sig til et finlitterært publikum. En folkelig forfatter, der kan være med til at åbne en fremmed verden for danske læsere.

Læs hele vurderingen

Denne roman kan anbefales til fans af Yacoubians hus og Drageløberen med den sidebemærkning, at den er fra 1947, og det præger naturligvis sprog og stil. Den kan sagtens formidles og få læsere men giver nok ikke reserveringskø.

Najib Mahfuz (1911-2006) er en af de store stemmer i moderne arabisk litteratur og fik Nobelprisen 1988. Midaqgyden fortæller om livet i midten af 1940'erne i en gyde i Cairo, befolket af små forretningsdrivende. Her møder vi enken og den fede konfekthandler, bageren, som får tæv af sin kone, og den uhyggelige krøblingemager, som skaffer tiggere et bedre levebrød. Centralt står fortællingen om den smukke Hamida. Hun elskes af den gode, trofaste unge barber men ønsker brændende et liv i luksus med elektricitet og nye kjoler. Hun ender som prostitueret efter at være blevet forført af en mand, som viser sig at være en kynisk alfons. Det er en solid, underholdende kollektivroman, fortalt med et skævt humoristisk og tolerant blik på livet i alle dets afskygninger, hvor grådighed og dårskab trives side om side med godhed og visdom i en tid med opbrud i religion og kultur. God forside og bagsidetekst.

Midaqgyden blev oversat fra amerikansk til dansk i 1989. Denne udgave er uændret indholdsmæssigt, og typografien virker mere gnidret end i 1989-udgaven.

Midaqgyden kom på arabisk 1947, på dansk fra amerikansk i 1989, udgives her uændret. Velskrevet roman om livet i en gyde i Cairo, præget af sin tid, men bestemt stadig læseværdig.

Læs hele vurderingen

Najib Mahfuz var, da han fik tildelt Nobelprisen, et ukendt navn her i landet. Han blev dengang grundigt omtalt i pressen og der blev skrevet om hans rolle som en af skaberne af enromantradition inden for den arabiske litteratur og som en meget læst og agtet forfatter i sit hjemland. Denne, hans første roman på dansk, er fra 1947 og foregår i et lidt luvslidt kvarter i Kairounder krigen. Det er en socialrealistisk roman om beboerne i Midaqgyden. Hver på deres måde kæmper de for at skabe sig en bedre tilværelse, men med sørgelig dårligt resultat. Det er både folk framiddelklassen og samfundets udstødte, vi møder. Persontegningen er ikke særlig nuanceret, personerne er indehaver af forskellige roller og skaber tilsammen miljøet. Der er her tale om enNobelpristager der trods det fremmedartede, er let at læse og ikke specielt henvender sig til et finlitterært publikum. En folkelig forfatter, der kan være med til at åbne en fremmed verden fordanske læsere.

Læs hele vurderingen

En farverig beskrivelse af en gyde i et fattigkvarter i Cairo, centreret omkring skildringen af en ung pige, der ender som prostitueret. Anbefalet af bibliotekar Tonny Hornbæk, Middelfart Bibliotek N...

Læs anmeldelse