Dødens håndlanger

Med Dødens håndlanger (1972, da. overs. 1975) er vi igen blandt folkene på Station 87. - En kvinde er fundet myrdet, tilsyneladende stukket ned af en indbrudstyv; enkemanden virker mistænkeligglad og selvsikker, så Carella får mistanke. Sagen kompliceres yderligere som sædvanlig af de mere dagligdags problemer: Bert Klings pige, Cindy, har nylig slået op, og skal giftes med en læge, også er vi midt i juletravlheden og New Yorks snestorme. Bøgerne om Station 87 er gennemgående et rimeligt underholdningsprodukt. Der er ingen overraskelser eller fornyelser i personerne og deresforhold. - Men det gælder egentlig en del kriminalromaner med faste figurer - Dødens håndlanger er et solidt samlebåndsprodukt til den store skare af McBains fans, der glæder sig over at møde develkendte personer igen.

Læs hele vurderingen

Den nye bog i serien om mændene på station 87 udkom i USA i 1972 og regnes til McBains hovedværker. Med sin realistiske stil, den stilfærdige psykologiske beskrivelse og sikre stilistik hører den endvidere til i toppen af genren »the procedural school«. Bogen bæres først og fremmest af detektiv Steve Carella og først i de senere bøger bliver der i højere grad tale om kollektive romaner. Carella og hans kolleger er af kød og blod, de har deres private sorger og de har deres tvivl om deres arbejde. I bogen er Carella alvorlig i tvivl om det er den ynkelige indbrudstyv, der har myrdet en advokats kone; er det i virkeligheden ikke advokaten selv, der ikke lægger skjul på sin glæde over konens død? Ved hjælp af lytteudstyr men også psykologi og rutineundersøgelser kommer Carella tæt ind på advokaten og på hans afdøde kones forhold.

Læs hele vurderingen