Sted: ombord på en luksustrawler med kurs mod Bjørneøen nord for polarkredsen. Personer: mandskab, skibslæge (helt og fortæller) og et filmhold - producer, instruktør, skuespillere og teknikere - som skal indspille en film på øen. Filmfolkene drikker eller slås, er hysteriske eller frikadel-lede, mistænkelige understrømninger løber tykt mellem alle personer, og efter adskillige unaturlige dødsfald på båden og øen forbavses den sages-løse læser ikke over at opdage, at skurkenes mål ikke er at lave film, men at hente en enorm skat, gemt af nazisterne under krigen, og at vor helt ikke blot er læge men også udsendt af regeringen for at forhindre dette. -For undertegnede var Bjørneøen træls læsning, kedelig, langtrukken, sprogligt pretentiøs, kluntet oversat (... ikke nødvendigvis tale om, at der måtte være tale om . .. Blue jeans = blå jeans i stedet for cowboybukser etc.) og som sædvanligt fuldt af M.'s små insulære fordomme. De (få?) biblioteket som standhaftigt er stoppet vedM.'s første ret acceptable romaner har ingen grund til at købe Bjørneøen, mens på den anden side de, som har købt det meste af produktionen ingen årsag har til at undgå den.