Handlingen udspiller sig i et ø-samfund umiddelbart efter svenskekrigen 1657-60, hvor fattigdom og elendighed råder efter svenskernes hærgen. En dag kommer skipper Bertel Clausen til øen. Medsin kløgtige og uforfærdede optræden ender han som øens store magtfulde mand (storkøbmand og byfoged), beundret og frygtet på samme tid. Han kan læse og skrive. Han er lovkyndig (ikke for selv atholde kongens lov - tværtimod - men for at bruge loven mod andre). Noget godt bor der dog også i ham. Den forældreløse Peiter har han taget til sig som sin egen. Peiters kæreste, Caroline redderhan fra at blive udnytte af greven, som hendes egen mor blev det i sin tid (blodskam). Peiter elsker Bertel Clausen, når denne optræder som beskytter og lærermester, men han er ikke blind for deuretmæssigheder, samme person udøver. Bogens handling er spændende. Personerne forekommer levende. Miljøbeskrivelsen er god - det samme gælder det tidsbillede, bogen giver. Før hvert kapitel fårlæseren serveret en sideaf mere generel historisk beskrivende art om tiden dengang, hvilket giver en god forståelse for personernes optræden. Bogen kan selvlæses fra 6.-7. klasse, og den kananvendes til højtlæsning i forbindelse med historiske emner fra 5. klasse. Tidsmæssig god og rammende forside.