De tre Bukke Bruse

Den kendte historie om den stygge trold under broen, der snydes af den lille, den mellemste og den store Bukke Bruse lanceres her i en aldeles uimodståelig, humoristisk udgave med sjov og gysog skæg og drama i en herlig sammenblanding. Historien er blevet til en miniopera/-musical. Indledningsvis præsenteres fem helt enkle melodistumper med akkorder til noderne. Teksten bestårovervejende af små rimede strofer. Ved hver strofe står så nummeret på den melodistump, der passer til, men det vil sikkert være helt i bogens ånd selv at lave tilsvarende enkle melodier tiloplæsningen. Den forbindende tekst, der udelukkende er replikker, er fortalt i et nutidigt, ligefremt sprog og 'sat' med tydelig håndskrift. Elever i de små klasser vil nyde en oplæsning/-syngning,og historien er oplagt til dramatisering på samme klassetrin. Historien bæres af de fantasifulde, morsomme illustrationer. De er yderst enkelt tegnede uden mange detaljer, men meget udtryksfulde.En meget raffineret farvelægningmed våde farver skaber flotte, varierede udtryk, hvor humoren hele tiden ligger bag. Ikke to opslag ligner hinanden, og trolden, der efter en grundig aflivningvågner op på sidste side, så historien kan starte forfra, er slet ikke til at stå for.

Læs hele vurderingen

Eventyret om de tre Bukke Bruse, der her køres gennem Rune T. Kiddes sprog- og billedmaskine, kommer ud i en noget ændret udførelse: Som et lille syngespil, der holder sig nogenlunde til detkendte forløb, men hvor trolden efter sammenstødet med Den store Bukke Bruse vågner op igen, så handlingen på bedste tegnefilmsmaner kan begynde igen - Here we go again! Historien fortælles isangform med små melodier, som er optrykt samlet forrest i bogen. Inde i selve bogen er det med numre angivet hvilken melodi, der nu skal bruges. Det fulde udbytte af bogen kræver altsånodekendskab. Men man kan selvfølgelig synge teksten på den berømte 'egen melodi'. Tegnemæssigt hører Kidde til det man kunne kalde James Thurber-skolen; det er de tegnere, som ikke kan tegne, mensom alligevel gør det og indimellem med charmerende resultater. Spontantegning eller sjusk som æstetik kan af og til nå de 'dybe højder', men det her er efter min mening ikke Kiddes bedstesatsning, det er lidt for fladt og lidt foruinspireret skabelontegning. M.h.t. farver og lay-out er alle sejl sat til, så bogen er absolut spændende som et bud på en ikke-naturalistisk billedbog.Der er to mulige reaktioner på bogen og skellet vil ikke gå vandret i alder, men lodret mellem de familier, som vil elske den og de familier, som vil elske at hade den.

Læs hele vurderingen