Forfatterens nye roman er velskrevet og præget af mere ro end debutromanen. Uden at give sig ud for at være stor litteratur, er den en tekst der forsøger at indfange essensen af det, man kankalde tidsånden, og som mange unge vil kunne genkende. Nøglebegreber som: overfladiskhed, ensomhed, venskaber der erstatter familie, ingen kærlige forældreautoriteter, venten på en rolle i detvirkelige liv o.s.v. No credit er en halvsnusket café i Californien. Den danner basis for en række tilfældige sammenbragte mennesker, der alle er på vej et andet sted hen. De næres af drømmen omDen store Chance, som for jeg-fortælleren Coco's vedkommende er ensbetydende med en filmrolle. Hun venter på at få succes for dermed at kunne tage hævn over sit triste liv og sin rædselsfuldeopvækst hos moren (næsten lig beskrivelsen i Fars). Da succesen så kommer, svigter hun selv andre mennesker i afgørende situationer. Søe har formået at skildre det trøstesløse café-miljø megetlivagtigt og selv om de flesteagerende i bogen er typer snarere end kød og blod, falder de egentlig godt i hak med hele bogens stemning. Bogen vil også have interesse, efter de førstemedie-dønninger har lagt sig.