Forholdene i Sydafrika er'beskrevet vidt og bredt i bøger om Mandela-familien, om Steve Biko, om styrets apartheidpolitik og i romaner af Alan Paton, Nadine Gordimer og senest Breytenbach, mendenne nye bog, der er en mellemting mellem en erindringsroman og et personligt journalistisk dokument tager på en ny, dybdeborende og foruroligende måde pulsen på det sydafrikanske samfund netopnu. Forfatteren, der er barnebarn til den G. W. Malan, der skrev apartheid-doktrinen, ridser først sin egen personlige historie op med tilbageblik til slægtens hundredeårige kamp, fortsætter medbeskrivelsen af det selvvalgte eksil i USA og forsøget på efter hans hjemvenden at forstå, hvilke kræfter, der brydes i Sydafrika. I det stykke går han grundigt til værks, har en række cases, derillustrerer systemets kamp mod de sorte, vanskeligheden ved at være den gode hvide, som uanset sin kamp for de sortes rettigheder risikerer at blive stenet til døde, hvis han kører ind i Soweto.Også de sortes indbyrdeskampe beskrives - ikke blot en kamp, der skyldes apartheiden og systemets del og hersk-politik, men en kamp, der har rod i gamle stammemodsætninger og krigeriskritualpraksis især blandt zuluerne. En bog, som dokumenterer og lidenskabeligt fremlægger iagttagelser gjort via modig feltjournalistik. Og en bog, der velskrevet og medrivende, så spændende somnogen roman blotter paradokserne, som i de senere år er blevet skærpet i det sydlige Afrika.