Man mærker, det er et billedmenneske, - Jan Lööf - der har tegnet og skrevet. Teksten er kortfattet og enkel, og det er glimrende. Den støtter billederne modsat hvad tekstopdragende mennesker er vant til at opleve. Det er i helsides farvebillederne, at fyldigheden og udfoldelsen ligger, og det er vigtigt i et billedmedie, hvilket billedbøger må opleves som af børn. Nogle af gadebillederne er tredimensionale, så man må gå med ind i dem og rundt i gaderne og opleve alt muligt. Her er endelig en skandinavisk billedmager med humor, fantasi og detaljefrodighed. Og når børnene åbenbart er så glade for de små sort/hvide tegninger i Lelix, hvad vil de så ikke sige til disse tegninger. Hovedpersonen køber et æble, narres til at få et grønt plasticæble, der gennem tilfældige sammentræf forbyttes med et rigtigt, rødt og - jeg sige! ikke mere. Historien er som en ring, der sluttes, og man fryder sig over, hvor godt det lykkes. (Formatet omtrent som Den glade løve).