Jungs holdning til nazismen er et spørgsmål, der før eller senere dukker op for både tilhængere og modstandere afgrundlæggeren af den analytiske psykologi, der i dag er så central for mange.Spørgsmålet er søgt belyst i denne antologi, der bl.a. indeholder de to mest indgående redegørelser fra Jungs hånd, nemlig Wotan (Odin) fra 1936 og Efter katastrofen, der er skrevet kort efterkrigens slutning. Der er endvidere bidrag fra to kendte udenlandske jungianere Andrew Samuels og Jay Sherry, og fra de to danske freudianere Steen Visholm og Svend Aage Madsen og jungianeren PiaSkogemann, samt en afsluttende diskussion mellem de tre danskere. Bidragyderne er enige om, at Jung i mange tilfælde har udtalt sig kritisabelt, at han har været præsident for en nazistiskdomineret sammenslutning af psykologer, men hvilket formål er uvist, og at Jungs lære om de autonome psykiske kræfter i det kollektivt ubevidste i et vist omfang kan bruges af den nazistiskeideologi. Spørgsmåleter, om et sådantsystem nødvendigvis må føre til et autoritært styre, og hvad man kan lære af begivenhederne dengang i forhold til de åndelige strømninger i dag. Enoverordentlig spændende bog, der henvender sig til læsere med interesse for psykologiske og samfundsmæssige problemstillinger.