Efter flere års pause vender Uno Palmström tilbage med en ny roman med de kendte personer i og omkring voldsafdelingen på politigården i Stockholm. Også i den fiktive verden er tiden gået: denfordrukne journalist Olle Lyck er blevet familiefar og falder kun undtagelsesvis i et hul, Bergström har genvundet sin førlighed o.s.v. o.s.v. Også denne gang følger vi parallelt opklaringen afflere af hinanden uafhængige sager, og U.P. brillerer på ny som fortæller af realistiske og troværdige politiromaner. Hans personer er sammensatte og har fylde, og med små midler formår han at fåhandlingen til at svinge fra det dramatiske til det rørende, fra det satiriske til det indignerede. Samtidig fastholder han sin position som den forfatter i genren, der bedst udnytter dialogen tilat give handlingen fart og dybde. U.P. erklærer flere steder åbenlyst sin gæld til Sjöwall & Wahlöö, og af de mange forfattere i rækken efter dem, et han bestemt en af de bedste - og det er skamikke så ringe endda.