Kassiopeia går i 10. klasse, er tysker, er punker, er adoptivbarn i en præstefamilie og så er hun i en identitetskrise. Sammenstillingen indebærer mange konfliktmuligheder og de udnyttes tilfulde, selv om det ofte kun er som antydninger. Oven i det hele er indlagt en kidnapningshistorie, som koster Kassio's søster livet, så der er nok at tage stilling til. Holdningen i bogen er nok,at sammenhobning af rigdom aldrig har frelst en eneste sjæl og at kærlighed, sammenhold og tolerance mellem mennesker er det eneste, som er værd at stræbe efter. Stilistisk bruger forfatterenforskellige personer som fortæller, men det er egentlig svært for læseren at opleve forskelligheden. Sproget er så grundigt, at tilegnelsen er vanskelig, og sammenhængen mellem de forskelligepersoner er ligeledes svær at få hold på. Det er en sympatisk historie med de rigtige meninger, men jeg oplevede mange af personerne som postulater og havde svært ved at engagere mig i deresskæbne. Bogen kan læses fra ca. 15år og vil nok mest tiltrække piger med lyst til et ikke alt for radikalt oprør med den herskende samfundsmoral.