Kængurudrømmen

Charlotte Blay sætter sig grundigt ind i de emner, hun behandler. Det er hendes sidste nye ungdomsroman et godt eksempel på. Historien er henlagt til Australien, og det er en usædvanlig videnom dette store land, man som læser bliver præsenteret for. Det er ikke blot det geografiske og det biologiske, man får noget at vide om, men især det historiske, specielt hvad angår landetsoprindelige beboere, det uddøende aboriginalfolk. Deres myter og levevis bliver brugt på en sådan måde, at det er et nødvendigt og vigtigt element i selve fortællingen. Historiens jeg-fortæller erden 16-årige Peter, nys emigreret fra Danmark med sin familie, der på en fornøjelsesudflugt i ødemarken kommer ud for voldsomme og barske oplevelser, men hjælpes igennem af den indfødte pigeMathilda. Sammen med det barske land fungerer personerne troværdigt. Specielt Peter er fint beskrevet. Mødet med det nye og mærkelige og de voldsomme oplevelser i ødemarken, sætter hans egen tryggeopvækst i relief, men på ensådan måde, at også han bliver i stand til at vedgå sig sin baggrund og sine rødder. En udvikling, som virker både rigtig og ægte. Historien vil ved sin blotte spændingfængsle læsere fra omkring 13 år, og de naturlig indlagte myter vil fascinere, men bogen vil også kunne bruges, når emner som naturfolk, fremmed, anderledes o.lign. behandles.

Læs hele vurderingen

Ligesom CBs Løven brøler handler Kængurudrømmen om en dansk teen-agers møde med og langsomme accept af en meget fremmed kultur. En 16-årig dreng, som bor i Australien og på bedste danske viser åben og ret ureflekteret, kører på ferie med en kammerat, en selvbevidst bærer af den engelsk-australske way of life. Men i stedet for guldvaskeri i bush'en, hvor mænd er mænd og øl er øl, møderde urbefolkningens kulturmyter og ritualer, elendige vilkår og ikke mindst evne til at overleve, altsammen gennem en klog, stærk, moden, næsten for prægtig pige på deres egen alder. Deres rejsegennem landet er langsom, spændende og poetisk, men slutter brat og tragisk; CB binder dog en romantisk sløjfe, så det alligevel ender med flettede fingre i stjerneskær. De to drenge er godtbeskrevet i al deres forskellighed, og der fortælles bade varmt og indlevet om aboriginals - men indimellem er det rigeligt sort/hvidt. Den tilsyneladende døde, men dog særdeles levende ogbesjælede natur er hele tidennærværende for læseren, og som helhed er det en god og medrivende historie fra et land som fascinerer mange. Omslaget i brændte røde farver er indholdsrigt og flot. -Fra 12-13 år.

Læs hele vurderingen