Alanna, forfatterens første bog på dansk, udkommer i forlagets serie for fantasy og eventyrlige fortællinger. Den handler om tvillingerne Alanna og Thom, der som andre adelige børn i detmiddelalderlignende fiktive land Tortall skal opdrages som hhv. giftefærdig frøken og ridder, på trods af egne ønsker. Alanna vil lære ridderskab og våbenbrug, og Thom, der ligesom sin søster harGaven, dvs. magiske evner, vil være troldmand. De udnytter deres ens udseende, og Alanna drager nu, som Alan, med tjeneren Coram til hovedstaden. I et bredt persongalleri følger man Alan(na)sstædige kamp for at klare sig og skjule sit køn. Under Svedepesten, en sygdom fremkaldt af trolddom, lykkes det hende at redde tronarvingen Jonathans liv. Hun mistænker Jonathans fætter,troldmanden Rogir, for at stå bag. Senere lykkes det hende sammen med Jonathan, som også har Gaven, at overvinde de sjælefortærende dæmoner De Navnløse i Den Sorte by i rigets sydlige ørkenudkant.I forhold til genren indeholderhistorien ikke så meget nyt, men det er en yderst gedigen, velskreven og spændende fortælling for begge køn i alderen 10-14 år. Flot, appellerende omslag.