Papilion var kælenavnet for Henri Charrière, som var en småforbryder, der holdt til i Moulin Rouge-kvarteret i Paris. Efter at være dømt for mord - han hævdede selv, det var selvforsvar - blevhan sendt til de franske straffelejre i Fransk Guyana, dømt til livstid. I bogen her fortæller han om sine mange flugtforsøg, som medfører, at han 13 år efter faktisk slipper fri! Papillon erfilmatiseret med Dustin Hofmann i hovedrollen. Bogen, der første gang blev udgivet på dansk i 1970, handler om den lille mands kamp mod systemet. Det system, der på den mest rå og umenneskeligemåde undertrykker borgere, der ikke kan holde sig indenfor de rammer, der er afstukket. Den lille mand, der på trods af forråelse og fornedrelse, stadig kan bevare så meget menneskeværd, at kampenfortsættes til den vindes. Gennem litteraturhistorien har vi set mange romaner om denne kamp, men her er altså en "beretning fra det virkelige liv". Selvom det franske samfund har ændret sig siden30'erne, synes bogenstadig relevant. Derudover er den godt skrevet og kan sagtens sammenlignes med de bedste spændingsromaner.