Evelyn er hverken køn eller kvik, bare dum, hvad hendes omgivelser ikke undlader at fortælle hende. Hun får ret tidligt et barn og senere en god mand, der er glad for drengen. Da Jimmy kommeri skole, viser det sig, at han er retarderet, og nu begynder hans vandring ud og ind af specialklasser, drengehjem, observationshjem og ungdomshjem, afbrudt af kortere mislykkede ophold hjemme. Hankarakteriseres som adfærdsvanskelig og ender sin løbebane som kriminel. / Som i Vores egen Irene langer M. C. ud efter dem, der ved, hvad der er bedst for én, i dette tilfælde "frelserne", (eller"hjælperne", som Stangerup kaldte dem i Manden der ville være skyldig). Evelyn stoler blindt på dem; de er jo så kloge, så venlige og vil hende det godt; de taler hen over hovedet på hende ogbruger fine ord, hun ikke forstår; de 1er og bagatellisei'er og siger, at på bunden er Jimmy jo en god dreng. Først for sent går det op for hende, at det måske ikke var godt for Jimmy - "måske erder alt for mange afdem-samlet på ét sted, alt for mange ikke nemme børn." / Portrættet af Evelyn og hendes mand er tegnet med megen indfølelse og uden sentimentalitet, mens Jimmy står nogetsvagere. / De 160 sider er sat med Palatino, sproget er præcist, og bogen vil finde læsere på alle biblioteker.