En krimiforfatters jagt på myten bag en afdød kriminel mastermind. Til læsere af spionthrillers og spændingsromaner generelt.
Den engelske krimiforfatter Charles Latimer støder helt tilfældigt på navnet, og liget af, den kriminelle Dimitrios Makropoulos da han er i Istanbul. Latimer bliver nærmest besat af dette mystiske menneske og rejser rundt i Europa for at afdække Dimitrios' gøren og laden. Men da han kommer til Paris, venter der ham en stor overraskelse. Ambler benytter sig af antihelten, et helt almindeligt menneske, der kastes ind i en stor konflikt - et træk, der også generelt kendetegner Amblers forfatterskab, hvor spioner og politifolk er erstattet af forfattere og forretningsfolk i hovedrollerne.
Eric Amblers spionthrillers hører til blandt de bedste indenfor genren og "Dimitrios' maske" fra 1939 hører til blandt hans hovedværker. Plottet er mesterligt skruet sammen, sproget præcist, og selve metaideen med forfatteren virker også frisk den dag i dag.
Ambler var en stor inspirationskilde for forfattere som John Le Carré, Robert Ludlum og Graham Greene. Personen Dimitrios har også været inspirationen til den mytiske kriminelle Kayser Soze i den fremragende film The usual suspectsFarlige våben. Jeg vil også anbefale Amblers egen Farlige våben, hvor en helt almindelig mand også kastes ind i en meget kompliceret sag. Desuden blev "Dimitrios' maske" filmatiseret i 1944Ambler var en stor inspirationskilde for forfattere som John Le Carré, Robert Ludlum og Graham Greene. Personen Dimitrios har også været inspirationen til den mytiske kriminelle Kayser Soze i den fremragende film The usual suspects. Jeg vil også anbefale Amblers egen , hvor en helt almindelig mand også kastes ind i en meget kompliceret sag. Desuden blev "Dimitrios' maske" filmatiseret i 1944.