Annemette Kure Andersen debuterede overbevisende i 1991 med digtsamlingen: Dicentra Spectabilis. Det samme sikre greb om sit stof og sit udtryk demonstrerer hun i denne anden digtsamling, hvordet lyriske jeg kun glimtvis træder eksplisit frem, men til gengæld manifesterer sig stærkt i de koncentrerede synsindtryk af natur og skrøbelig civilisation. Sorgfuld længsel er det gennemgåendemotiv i disse syner af hvid, utilnærmelig natur og sort, fastlåst skæbne. Som trækfugle, der ikke valgte længslen væk, drager jeg'et til Sydeuropa, og længslen forløses delvis i mere varmtfarvedesynsindtryk, der giver afsæt for en anelse om mere livfuld eksistens: »... musik om/en anden tid/et andet sted/stryger min krop/med hede åndedrag«, men også foren smertelig erkendelse af, atresultatet foreløbig 'kun' er digte: »Af natten blev stilheden tilbage/Af stilheden blev ordene tilbage«. De lyriske udsagn om dette bindes motivisk sammen til et hele, mens det enkelte digt hareget liv i kraft afordvalgets prægnans og rytmen, der understøttes fint af beherskede bogstavrim. Digtsamlingen må i sit følelsesindhold have bud i mange retninger og er oplagt for den kræsnelyriklæser.