Forf. er meget læst i hjemlandet Sverige, og de to romaner, der hidtil er kommet på dansk (Evas bog og Huset ved kysten begge 1991 ), har også givet hende et stort publikum her i Danmark. Densom vandrer om natten - er en velfortalt, underholdende og detaljeret historisk roman fra det gamle Rom. Den handler om Marcus Scipio, en af borgerskabets sønner som efter en kærlighedsløs barndomaldrig rigtig affinder sig med livet (i absolut modsætning til hans slavefødte halvbroder). Som 6-årig trækker han sig tilbage fra verden i selvvalgt blindhed, men efter en tid med kærligopmærksomhed fra den kaldæiske magiker Anjalis genvinder Marcus ikke alene synet, men også noget af livsviljen. Da Anjalis år senere forlader Rom, bliver Marcus' sind koldt og hårdt, noget som kunkommer ham til gode i kejserens hær, ikke over for kone og børn. Marcus opsøger Anjalis (= zeloten Johannes) i Jerusalem, og de fører mange eksistentielle og religionsfilosofiske samtaler om detgode og det onde, kærlighedog tillid, magt og afmagt, skyld og ansvar indtil Markus endelig får den død, han selv har lagt op til. Trods passager præget af religiøs mysticisme er romanen lettilgængelig, og helhedsindtrykket er en spændende, gribende og psykologisk nogenlunde overbevisende roman med bred læserappel.