En familieroman fra Vendsyssel i begyndelsen af 1950'erne. De mange, undertiden voldsomme, begivenheder som fødsel og død i den store arbejderfamilie anskues ud fra den 6-årige Jørns ståsted.Han er både angst for og fascineret af den voksenverden, han får indblik i som direkte deltager og som lytter, når de voksne ikke lige husker på, at også små gryder har øren. Der hersker betydeligslægtsstolthed og familiens medlemmer har tætte bånd til hinanden, som opretholdes så meget desto lettere, fordi de bor tæt ved hinanden. Man kan mødes til eftermiddagskaffe. Og din sociale statuskan aflæses af, hvor meget Rich's du putter i. Politik er vigtig, kirken forsøger man at unddrage sig. Det er et fint tidsbillede og en omhyggelig miljøskildring, ligesom Jørns problemer med atfinde sig til rette med de voksne og kammeraterne virker overbevisende. Bogen henvender sig til samme kreds af læsere som Det romanske hus og Digterpjalten, som den er en fin opfølgning af.