Iris : digte

En ny digtsamling fra den aldrende Wivel, der som antydet i titlen sanser med øjet, ser fænomenerne, farverne, menneskene og tillader sig at undre sig, reflektere efter. Nu og da kan det synessom om han ikke kommer meget videre, som om han i abstraktionernes kulde friholder sig selv, fastholder sin eksistens på udenværker. Men bogen igennem er energien der, den sproglige substans,intelligensen, der funkler, den indædte viden. Det viljestærke væsen, der i digte og prosalyrik jager meningen med livet og universet anskuet i dele og helheder. Og dermed også indirekte sætterpoesiens rolle til debat.

Læs hele vurderingen