Edens gave

Denne fortælling vil med sin virtuose, men ganske krævende gennemspilning af en række af Madsens grundtematikker nok primært være et anliggende for hans kæmelæsere. Fortællingen kan ivæsentlig grad karakteriseres som en episk udgave af dramaet Svar udbedes! (1987), idet dele af plot, handling, replikker o.s.v. går igen her. - Geo D. Eden (!) har med sin 'gave', slankemidletHedon, der sætter folk i stand til at æde næsten uhæmmet, omtrent udløst en hungerkatastrofe, samtidig med at midlet kan medføre personlighedsspaltning. Så her kan Madsen sætte ind med sit spil medpersonligheder i en ramme, der kan ligne krimiens: de implicerede indkaldes til møde i et øde hus. Her foregår så en magtkamp, der har mange litterære referencer, Kong Oedipus, King Lear, Dr.Jekyll og Mr. Hyde, Brechts Det gode menneske fra Sezuan - og her er jo både forblindelser og dobbeltidentiteter - og der er flere. Væsentlig er naturligvis symbolikken i hovedpersonens navn, derpeger på det bibelske urdrama - ogpå selve skabelsesprocessen, er vi hinandens fortællinger, en guds fortællinger, en forfatters...? Dramaet slutter ikke i drama med et hus, der styrter i havet,men med en »bankende puls, der også standser«. Et ophør: "til den sidste stavelse af den fortalte tid", lyder en afsnitsoverskrift. Kort, stram og god ny Madsen.

Læs hele vurderingen