Jeg savner dig, jeg savner dig!

Peter Pohl har i en række bøger skrevet indsigtsfuldt og vedkommende om det, der optager børn og unge. Jeg savner dig, jeg savner dig handler om den næsten 14-årige Cillas død.Tvillingesøsteren Tina fortæller historien som et langt tilbageblik i 3. person - »det er endnu for smerteligt at skrive jeg«. Bogen strækker sig over ca. halvandet år, et halvt år før den tragisketrafikulykke og et år efter. Bogens væsentligste skildring er det lange forløb med Tinas sorgbearbejdelse, at komme over tabet af sin elskede søster. Sorg, bebrejdelse, tomhed, virkelighedsflugt,drømme, hjælp, afvisning og endelig accept: det er Pohls styrke at beskrive de komplekse følelser og aspekter ved så tragisk en hændelse, indfølt, klogt, uden at fortabe sig i det forlorentfølelsesmæssige, men fastholde personer og scener i en næsten ubærlig hverdag de skal igennem, med problemer, der skal ses i øjnene og løses. Pohl gør historien vedkommende ved at gøre personernevedkommende, menneskelige, sårbare, fejeog stærke - formodentlig med hjælp fra sin medforfatter, der, antyder en dedikation, har gennemgået en tilsvarende oplevelse. Det er en usædvanlig stærkoplevelse at læse bogen. Den er så tæt på en genkendelig virkelighed, at ingen lades uberørt. En vedkommende, velskrevet bog til skoleelever fra 7. kl. Foruden alm. hjemlån med godeanvendelsesmuligheder til danskundervisningen, i litteraturuv. eller ved emner som liv/død, pigeliv, trafik, søskende, familien.

Læs hele vurderingen

Medforf. er ifølge omslaget 17 år, og det er formodentlig hendes - autentiske - historie, PP har givet romanform. Fra starten ved læseren, at fortællerens tvillingesøster bliver kørt ihjelinden hun fylder 14; Pigernes baggrund og liv før ulykken ridses op, og derefter kommer det næsten ubærlige savn, sorgen og skyldfølelsen. Historien slutter året efter, hvor den overlevendebegynder at finde sig selv i ny skikkelse og med en del af den døde søsters personlighed. Hendes følelser og handlinger, op- og nedture virker meget ægte, og det er bevægende læsning, som ikkebliver sentimental, men er stærk nok i sig selv. Ligeså overbevisende føles omgivelsernes reaktioner på den meningsløse død, fra forældrene, der har nok i deres egen sorg, til andre ungessamvittighedsnag eller ægte savn. Indimellem handler bogen så også om almindelige ungdomsliv omkring tvillingerne, der både følelsesmæssigt, intellektuelt og kreativt er meget modne 13-14-årige;især i starten mærkes den alvidendeforfatter (=PP) med rigtige meninger og en omstændelig, registrerende stil - men historien selv går under huden på læseren. En lidt krævende bog, som de storepiger vil græde over, uanset om de har mødt sorgen eller har denne sjælsrystelse til gode.

Læs hele vurderingen