Bøger / skønlitteratur til børn / fantastiske fortællinger

Til højre for månen


Beskrivelse


Billedbog. Hulda sparker Hugos fodbold langt ud i rummet, så den sidder fast i himlen. Om natten prøver de at hente den hjem igen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det er en herligt rablende, drømmelignende fantasihistorie, der hvert tilfælde også handler om, at det ikke bare er i drømme, at alt kan ske, men tillige både i den umiddelbart sansede og iden sprogskabte virkelighed. Ved hjælp af overraskende kombinationer af sproglige og billedlige enkeltelementer skabes et småkaotisk univers, som læser og tilhører selv kan finde mening ogsammenhæng i. Historien er fortalt i et sprudlende sprog med gnister af fornøjelig nonsens-logik i tankespring og efterfølgende handlinger, som vil fange tilhørere ved oplæsning noget indenskolealderen. En enkelt sætning bliver ofte et spark til selv at spinde videre på historien. Teksten er sat med en åben sats i brede blokke under og i billederne. Disse er helsides og over heleopslag. De er lavet med en naivistisk forenkling af former og med overraskende, skæve kompositioner. Skønt der overvejende er brugt mørk farvelægning, er der alligevel overalt en lun glæde ogstærke udtryk i billederne. Hugo og Huldaer venner. Da de spiller fodbold, som Hulda er bedst til, sparker hun Hugos bold væk. Om aftenen ser han den til højre for månen, og vi følger nu hanseventyrlige tur op efter bolden og tilbage til varm cacao og venskab med Hulda.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. dec. 2018

En fantasihistorie ill. af den herlige svenske ill. EL, bl.a. kendt fra Hasse og Rune på ferie (1992). Hvad historien her egentlig handler om, ved jeg ikke rigtig, men Hugo og Hulda, derellers er gode venner, kan ikke enes om fodbold. I arrigskab sparker Hulda bolden langt ud i rummet, hvor den havner som fyld i et hul i himlen. I en natlig drømmescene drager børnene ud i rummetfor at hente bolden bl.a. hjulpet af en bevinget bondemand. Men før de kan vende hjem med bolden, skal de skaffe nyt fyld til hullet i himlen. En fantasifuld og i mere end en forstand luftighistorie, som primært får liv og mening gennem ELs meddigtende, markante billeder i den velkendte kantede, let groteske stil med brug af skæve vinkler og perspektiver. De medvirkende beskrives medvarme og humor, f.eks. i forholdet mellem den bekymrede Hugoog den udadvendte, handlekraftige Hulda og ikke at forglemme den flyvende bondemand med vinger lavet af bæreposer fra supermarkedet. Enhistorie som i en fantasifuldfonn rummer genkendelige følelser og let dramatik tilført et flot fantasi- og drømmeunivers, som er holdt fortrinsvis i mørke nattefarver. Børn fra ca. 4 år og voksnekan trygt tage på rejse i det originale himmelunivers.



Informationer og udgaver