Den kvindelige hovedperson og superhelt Emma Smith i Matte Thomsens lille debutroman lever et anonymt og konformt liv i London. På trods af hajerne, der huserer i hendes natlige drømme, harhun lagt grundig låg på sit kaotiske følelsesliv, lige indtil den dag hvor konfrontationen med storbyens tilfældige vold og et voldtægtsforsøg får hendes identitet og hidtidige selvopfattelse tilat krakelere. I en afsides fransk landsby genvinder hun langsomt sin mistede kropslighed og seksualitet, og tilbage i storbyen forvandler hun sig nu - skarpt forfulgt af Scotland Yard - til enaktiv handlende person, der som en anden supermand griber ind over for vold og kriminalitet. Fra at være objekt er hun blevet subjekt i sit eget liv og tør omsider se hajerne/uhyret i øjnene. Somhandlingen lader antyde er der tale om en psykologisk udviklingshistorie, men også med elementer af myte og fantastisk fortælling. Her ligger imidlertid også romanens problem, fordi den aldrigformår at overbevise læserenom at hovedpersonen er et menneske af kød og blod. Hun er og bliver en konstruktion eller skabelon, som aldrig får selvstændigt liv, men er afhængig af(dybde)psykologiens lidt for bastante forklaringsmodeller. MT har sans for midt i det genkendelige at dreje sin fortælling over i retning af det bizarre og absurde, men problemet er at hun harvillet det hele på en gang, uden at foretage nogle nødvendige valg.