Forfatteren, der er norsk, har tidligere skrevet romaner, ungdomsbøger og noveller. Et par titler for børn og ungdom er blevet oversat til dansk, og nu følger dette værk for voksne læsere. Deter en historisk familie-slægts-roman, som udspiller sig i Norge i et sceneri med nordlandshimmel, fjord, skov, stenbrud, karrige landsskaber, hårde arbejdspladser, fysisk stærke mænd og forsagtekvinder og børn. Tidsrammen spænder fra 1880 og op til vor moderne tid. Det handler om Anton Syren, hans barske opvækst blandt kærlighedsløse voksne, hans evner som spillemand og hans succes hoskvinderne. Skønt Anton er historiens omdrejningsperson, handler historien også om hans svenske hustru, de andre kvinder han kendte og alle de børn han fik. Det er en rolig fremadskridende ogrealistisk beretning om fattigfolks materielle og eksistentielle vilkår, sociale forskelle og uretfærdigheder, stigende politisk bevidsthed, kærlighed, drift, norm og pligt i en tid og et miljø,hvor man ikke havde så mangevalg. Forfatteren har historisk fornemmelse og psykologisk indsigt. Romanen, der er stimulerende velskrevet, er letlæst og medrivende, fordi beskrivelserne virkerautentiske og holder sig klar af det alt for sentimentale.