Hamsun

Enquist har primært baseret sin "filmfortælling" om Knut Hamsun og hans hustru Marie og børnene på Thorkild Hansens store værk om processen mod Hamsun. Og det er digterens sene år, det handler om, Hamsuns forsvar for Hitler, hans forblændelse af det billede af det store norske rige, der skulle blive så væsentlig en del af Hitlers storrige, som han blev foregøglet. Og det handler om fornedrelsen, de psykologiske undersøgelser, senil - ikke senil? - og endelig retssagen. Og det handler om det had-kærlighedsforhold, som omtrent hele ægteskabet mellem Knut og Marie var. Og det handler om Maries drømme om endelig at få den hovedrolle, hun som skuespiller havde drømt om: Hamsuns hustru, ideal, på bl.a. tourné i Tyskland. Enquist indleder sin "filmfortælling" med at gøre rede for sin historie, for sit stof og sin fortolkning af det. Og det er hans særlige evne og fortjeneste som filmskaber, at han kan få sin fortælling, der jo naturligvis spaltes i en række billeder, scener, mange ganske korte, til at fungere som en slags suggestiv fortælling, hvor f.eks. de præcise punktiagttagelser vider sig ud som psykologiske indsigter. "Filmfortællingen" kan læses, uden at man har set filmen, som kunst på niveau med Enquists også fremragende læsbare skuespil.

Læs hele vurderingen