Sidste tog

Journalisten og forfatterens barndoms- og ungdomserindringer. Indholdet er interessant og vedkommende, sprogligt originalt og veloplagt. Vi hører om forfatterens farverige og trygge barndom i en musisk og samtidig solidt økonomisk funderet familie i et velhaverkvarter nord for København. Forfatterens far, Povl Sabroe skildres med stor ømhed og varme, moderen, brodern og onklen (Bro Brille) beskrives også. Men der var også mørke sider, bl.a. den hjertesygdom Morten fik diagnosticeret som barn, og som han siden både ubevidst og bevidst måtte slås med. På et tidspunkt i forløbet har Morten både kone, barn, villa og en desværre voksende neurose og utilfredshed med sin egen situation. Han vil ikke stivne som en småborger, han vil være forfatter, og derfor siger han farvel til familie og materielle goder. Han tager ud i verden og begynder et anderledes risikofyldt og ubehageligt liv. Det er han heldigvis bragende god til at skrive om: blændende psykologiske iagttagelser, grotesk humoristiske formuleringer, en evne til at turde være meget ærlig og alvorlig og samtidigt med et selvironisk glimt i øjet. Kvalitetsmæssigt holder bogen på alle måder pæn flyvehøjde fra første til sidste side.

Læs hele vurderingen