Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jimmy så det


Beskrivelse


Den nat 9-årige Jimmy ser sin stedfar slynge hans spæde søster Nin tværs gennem børneværelset får han et chok. Det kræver både tid og kærlighed at reparere de psykiske skader.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 1997

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. juni 1997

Det, Jimmy så, var stedfaderen, der kastede hans lillesøster i arrigskab og desperation. Situationen er kulminationen på to voksnes forhold, der går i stykker, og hvor børnene er de første ofre. Heldigvis lider babylillesøsteren ikke fysisk overlast, men samme nat flytter Jimmy med sin mor og lillesøster væk. Væk fra volden, håbløsheden, skænderierne, angsten. En øde campingvogn bliver deres skjul fra verden, hvor de forsøger at komme på ret køl igen. Bogen lægger vægten på personernes bearbejdelse af konflikten og dens indflydelse på deres psyke, sådan som det ses og opleves af den 10-årige Jimmy. Bogens personer har dog svært ved at træde ud over det typemæssige, og da bogen starter med det dramatiske højdepunkt, fuser historiens indbyggede dramatik langsomt ud for at ende i lidt af et antiklimaks. Sproget er karakteristisk staccatoagtigt med mange gentagelser og sideordnede sætninger, der har til hensigt at virke rytmisk poetisk, men som efterhånden forekommer noget manieret. Intentionerne er tydeligt nok at skildre den stille, lammende angst i et krydsfelt mellem malende symbolik og hverdagsrealisme, mellem form og indhold, men de forbliver uforløste, hverken rigtigt spændende eller rigtigt vedkommende for målgruppen fra ca. 6. kl. Forfatteren har modtaget Newbery Honor medaljen for bogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 1997

af

af

Ulla Møller

d. 20. juni 1997

En barsk skildring af afmagten hos både ofre og voldsmand. Næsten filmisk beskrives hvad, 9-årige Jimmy ser. Det, der er så forfærdeligt, at han, lillesøster Nin og deres mor flygter ud i vinternatten. Men angsten kan de ikke flygte fra, og de psykiske skader efter den meningsløse vold er langt større end de fysiske. Bogen kan læses fra 11-årsalderen, men er nok mest velegnet til oplæsning fra samme alder, som oplæg til samtale om overgreb mod børn. Uden fordømmelse afdækkes voldens ansigt. Først da Jimmy og hans mor har psykisk styrke til at konfrontere voldsmanden, overvinder de frygten. Jimmy har pådraget sig et forfærdeligt traume, den nat hans stedfar slynger den spæde lillesøster tværs gennem værelset, og moderen mirakuløst griber hende. Men moderens uforbeholdne kærlighed, en forstående lærerinde og en god voksenven hjælper ham helskindet igennem den tragiske oplevelse.


Weekendavisen

d. 29. aug. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 29. aug. 1997


Berlingske tidende

d. 25. sep. 1997

af

af

Kari Sønsthagen

d. 25. sep. 1997



Informationer og udgaver