Fortsættelse af Regnbuelandet, 1987, og derfor selvsagt en kvindernes slægtsroman om den sydslesvigske danskhed, som også er forfatterens egen "rod". Bogen fortælles overvejende gennem slægtens kvinder som formidlere af det danske mindretals sjæl. Romanen foregår i 1990'erne i løbet af et års tid. Den ydre handling er yngste-kvinden Kirstens historie om kamp og skuffelser i arbejdet for at oprette et center for det danske mindretal, om egoisme, svig, jalousi og knive i ryggen blandt ildsjælene i græsrodsbevægelserne, hvor man kappes i selvtilfreds frivillighed, og om holdningerne i splittelsen mellem det nationale og det europæiske, som koster hende en ønskestilling, og gør, at hun beslutter sig for et radikalt brud. Men også personligt en tid med strid for Kirsten - med "formødrene", eks-manden og sønnen. Fortidens spøgelser i form af tabubelagte emner som nazisme, 2.verdenskrig og kærligheden giver splittelse i sindene og har en styrende andel i kvindernes liv. Bogen vil interesssere de læsere, som har fulgt med i første del, og græsrødder, som vil nikke genkendende til den lange skildring af foreningslivets lyksaligheder.